Loading...

Projekt Assistent

Mountain Top Industries ApS er international markedsleder inden for udvikling og produktion af udstyr til pickup biler.

Vi er et stærkt team, der arbejder i et dynamisk miljø, hvor faglighed, engagement, grundighed, gensidig respekt og humor er i centrum.

Vore samarbejdspartnere og kunder er bilproducenterne Ford, Mercedes, VW, Toyota, Nissan m.fl. Virksomheden har 200 ansatte, er beliggende med hovedkvarter i Storkøbenhavn og har salgskontor i Melbourne, Australien.

Som leverandør til bilindustrien er kvalitet og tid afgørende parametre for succes – og vi har succes og vækster.

Jobbet består i at assistere ingeniørerne i udviklingsafdelingen, herunder at sikre at dokumentation og opfølgning i forbindelse med produktudvikling er tilstede og opdateret. Desuden indeholder jobbet leverandør kontakt og opfølgning på forespørgsler såvel som opdatering i kundernes systemer.

Som teknisk designer eller lign. har du en bred erfaring med lignende opgaver. Du er teknisk velfunderet og har en praktisk tilgang til opgaverne. Du er systematisk, struktureret og vedholdende i dit arbejde. Du skal kunne bevare overblikket, selvom der er mange bolde i luften og samtidig aldrig går på kompromis med kvaliteten. I jobbet får du en bred international kontaktflade, og du skal derfor beherske engelsk på højt niveau. Du refererer til Udviklingschefen.

Du vil komme til at arbejde med 2D tegning i Solid Works, eksport og import af data, opdatering af IMDS, oprette styklister i C5, standardhåndtering og gennemgang af disse.

Ansøgningsfrist er d. 9. september 2018 og for yderligere information kontakt venligst Udviklingschef Anne Marcussen eller HR-chef Jeanette Hassel på telefonnummer 48 10 29 50. Ansøgningen sendes til hr@mountaintop.dk mærket ”Projekt Assistent”.

Mountain Top Industries ApS designer, udvikler og producerer ladtilbehør til pick-up trucks. Produkterne udvikles i samarbejde med verdens største pick-up truck producenter og produceres på virksomheden i Frederikssund. Mountain Top er markedsledende i Europa og er også etableret i Australien. Mountain Top ejes af Axcel og Fam. Bjerg. www.mountaintop.dk.

By |2018-08-20T15:02:50+00:00August 10th, 2018|Jobs|0 Comments