Loading...

Customer Support Coordinator

Mountain Top Industries ApS er international markedsleder indenfor udvikling og produktion af udstyr til pickup biler.

Vore samarbejdspartnere og kunder er bilproducenterne Ford, Mercedes, VW, Renault, Toyota, Nissan m.fl. Som leverandør til bilindustrien er kvalitet og tid afgørende parametre for succes – og vi har succes og vækster. Som vores kunder arbejder vi procesorienteret efter LEAN-principperne.

Du får:

Som Customer Supporter får du et alsidigt job. Du har daglig kundekontakt via mail og telefon, foretager ordrehåndtering, har kundeansvar og besvarer tekniske spørgsmål fra kunden. Opfølgning og analyse af kunderne, koordinering med lager og produktion samt diverse backoffice opgaver er en del af jobbet.

Et fagligt kompetent team, der arbejder i et dynamisk miljø, hvor faglighed, engagement, grundighed, gensidig respekt og humor er i centrum.

Vi er ca. 200 ansatte, er beliggende med hovedkvarter i Frederikssund og har salgskontor i Melbourne, Australien.

Om dig:

  • Det falder dig naturligt at være i dialog med kunderne og yde god kundeservice.
  • Du har stor erfaring med kundehåndtering og erfaring fra en BtB eksportvirksomhed.
  • Du er proaktiv, løsningsorienteret og vant til at være tæt på kunderne.
  • Du er analytisk, struktureret, kvalitetsbevidst og har teknisk flair.
  • Du har forståelse for flowet fra ordremodtagelse til levering af varen.
  • Du er vant til at kommunikere med alle niveauer i organisationen – og ikke mindst forstår du altid, at sætte kunden og dennes krav i centrum.
  • Du behersker engelsk og tysk på højt niveau.

Tiltrædelse:

Stillingen ønskes besat snarest, men vi venter selvfølgelig på den rette medarbejder.

Ansøgningsfrist:

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Interesseret i at høre mere?

Du er velkommen til at kontakte Customer Support Manager Tina Olesen på tlf.: + 45 4810 2950 eller HR-chef Jeanette Hassel +45 2827 0341 for yderligere oplysninger om stillingen.

Mountain Top Industries ApS designer, udvikler og producerer ladtilbehør til pickup trucks. Produkterne udvikles i samarbejde med verdens største pickup truck producenter og produceres på virksomheden i Frederikssund. Mountain Top er markedsledende i Europa og er også etableret i Australien. Mountain Top ejes af Axcel og Fam. Bjerg. www.mountaintop.dk.

Ansøg online
By |2018-11-09T08:54:53+00:00November 9th, 2018|Jobs|0 Comments