Mountain Top (Denmark) ramt af Covid-19

Share on facebook
Share on linkedin

Mountain Top (MTG) har i den forgangne uge konstateret udbrud af Covid-19 på fabrikken i Frederikssund.

Efter et sygdomstilfælde sidste fredag opstod der mistanke om Covid-19, og et fuldt testprogram blev iværksat, som bekræftede, at et større antal medarbejdere desværre er smittede. Ud af 196 ansatte er 24 testet positive.

”Vi har naturligvis løbende fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er derfor meget ærgerlige over dette smitteudbrud”, siger direktør Henrik Støwer Petersen.

MTG har siden de første ansatte blev konstateret smittet gjort en stor indsats for at stoppe smittespredningen og har arbejdet indgående med at inddæmme bl.a. ved at sikre, at alle smittede er gået i isolation. Derudover er alle, der har haft nær kontakt til smittede, hjemsendt. I forbindelse med smitteudbruddet har MTG i den forløbne uge haft et tæt og konstruktivt samarbejde med Frederikssund Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed for at sikre, at udbruddet blev håndteret korrekt.

”Alle medarbejdere hos MTG er blevet testet mindst to gange, og alle der har været i kontakt med de smittede er blevet orienteret herom. Testprogrammet fortsætter indtil vi ikke finder flere, der testes positive”, fortsætter Henrik Støwer Petersen, der selv er blevet testet fire gange.

”På nuværende tidspunkt arbejder vi på nedsat kraft, indtil vi har det fulde overblik over hvem der smittet, og hvem der ikke er. Kun medarbejdere, der er testet negativ to gange, er tilbage på arbejdet. Alle relevante parter er blevet informeret i tide, og ingen har været bragt i yderligere smittefare, da vi har arbejdet efter et udvidet forsigtighedsprincip, siden vi konstaterede, at der var smittede hos MTG”, slutter Henrik Støwer Petersen.

Yderligere information:
Direktør Henrik Støwer Petersen
Tlf: 30921256

Need Help?

We find that a lot of product-related questions can be quickly answered with our FAQ. For other enquiries please try the search bar. You’re also welcome to send us a message – we’re glad to help.

Contact us