Menu

Projektleder med teknisk baggrund

Share on facebook
Share on linkedin

Mountain Top (Denmark) ApS er international markedsleder inden for udvikling og produktion af udstyr til pickup biler.

Som leverandør til bilindustrien er kvalitet og tid afgørende parametre for succes og Mountain Top kan dokumentere en solid succes og har vækstambitioner. Mountain Top er ordreproducerende og kendt for en høj kvalitet og præcision i leveringen. Vore samarbejdspartnere og kunder er bilproducenterne Ford, Mercedes, VW, Toyota, Nissan m.fl. Som vores kunder arbejder vi procesorienteret efter LEAN-principperne.

Jobbet:

Du får reference til Head of PMO og bliver en del af en dynamisk afdeling. Afdelingen er kendetegnet ved et godt teamwork, høj faglighed, engagement, systematisk tilgang, gensidig respekt og humor.

Du bliver ansvarlig for samarbejdet med udvalgte nøglekunder. Det kan fx være; Ford, Mercedes, VW, Toyota, Nissan m.fl.

Du bliver ansvarlig for at styre udviklingsprojekter fra aftale med kunden til overlevering til produktionen. Du bliver ansvarlig for den daglige kontakt/sparring med kunder og leverandører. Din opgave er at sikre, at kundens krav formidles og opfyldes bedst muligt og til tiden. Du får en bred berøringsflade i organisationen, og skal kunne samarbejde på tværs af organisationen, og med respekt for forskellig faglighed.

Du skal selvstændigt kunne drive projekter og skabe gode resultater. Arbejdet foregår i et afvekslende miljø, hvor det er nødvendigt at kunne bevare overblikket og lave daglige prioriteringer.

Den rette profil:

Med en baggrund som ingeniør eller lign. er du teknisk velfunderet og løsningsorienteret, samt har minimum 3-5 års erfaring med projektledelse af både korte og længerevarende udviklingsprojekter.

Du kan drive et projekt struktureret i forhold til tid, budget og kvalitet. Du arbejder selvstændigt, er analytisk stærk, systematisk, struktureret og vant til at arbejde i henhold til tekniske standarder.

Det er en stor fordel, hvis du har arbejdet i en mindre producerende virksomhed, og du kender og kan lide den tæthed det giver til kunder og projekter.

Du tager ejerskab for dine projekter fra start til slut, og du arbejder præcist både med de store linjer og ned i detaljen.

I jobbet får du en bred international kontaktflade, og du skal derfor beherske engelsk på højt niveau.

Du skal have erfaring med APQP projektstyringsmodel og kendskab med Antura og C5 er en fordel, men ikke et krav.

Interesseret i at høre mere?

Du er velkommen til at kontakte Head of PMO Anne Marcussen på tlf.: + 45 2726 0107 eller HR-Chef Jeanette Hassel +45 2827 0341 for yderligere oplysninger om stillingen.

Need Help?

We find that a lot of product-related questions can be quickly answered with our FAQ. For other enquiries please try the search bar. You’re also welcome to send us a message – we’re glad to help.

Contact us