Menu

Struktureret produktionsassistent

Share on facebook
Share on linkedin

Mountain Top (Denmark) ApS er international markedsleder indenfor udvikling og produktion af udstyr og accessories til pickupbiler.

Som global leverandør til bilindustrien er kvalitet og tid afgørende parametre for succes og Mountain Top kan dokumentere en solid succes, og har vækstambitioner. Mountain Top er ordreproducerende og kendt for en høj kvalitet og præcision i leveringen. Vore samarbejdspartnere og kunder er bilproducenterne Ford, VW, Toyota, Nissan, Hyundai m.fl.

Som vores kunder arbejder vi procesorienteret efter LEAN-principperne. Vi er ca. 180 ansatte, med hovedkvarter i Frederikssund, fabrikker i Thailand og USA, samt kontor i Australien. Mountain Top er certificeret efter Automotive standarden IATF 16949 og miljøstandarden ISO 14.001.

Vi søger en dygtig og struktureret Produktionsassistent.

Du får:

Et alsidigt job med mange spændende opgaver som fx sikkerhedsrundgang, udarbejde og vedligeholde arbejdsinstruktioner, opdatering af LEAN-tavler, oprette og opdatere kontrolplaner, udfærdige diverse checklister, kemikalie-registrering, samt diverse administrative opgaver mv.

Et fagligt kompetent team, der arbejder i et dynamisk miljø, hvor faglighed, engagement, grundighed, gensidig respekt og humor er i centrum.

Produktionsassistenten skal i tæt samarbejde med Teamlederen sørge for, at de daglige opgaver bliver udført.

Om dig:

  • Praktisk erfaring fra en produktionsvirksomhed og gerne kendskab til LEAN
  • Du er vant til at kommunikere med alle niveauer i organisationen og god til at skabe ligeværdige relationer
  • Du arbejder selvstændigt, er proaktiv og løsningsorienteret
  • Du er struktureret, kan overholde deadlines og har øje for detaljerne
  • Du er stærk i dansk og engelsk (både i skrift og tale)
  • Du behersker Office-pakken, er en erfaren Excel-bruger, samt har erfaring med Visio og gerne kendskab til C5

Tiltrædelse:

Stillingen ønskes besat snarest, men vi venter gerne på den rette medarbejder.

Ansøgningsfrist:

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning i dag. Send din ansøgning via knappen nederst på siden. Vi glæder os til at høre fra dig.

Interesseret i at høre mere?

Du er velkommen til at kontakte Teamleder Simon Sømmerly Barkum Høier +45 9189 8570 eller HR-chef Jeanette Hassel +45 2827 0341 for yderligere oplysninger om stillingen.

Need Help?

We find that a lot of product-related questions can be quickly answered with our FAQ. For other enquiries please try the search bar. You’re also welcome to send us a message – we’re glad to help.

Contact us