fbpx
Menu

Tekniker til daghold eller aftenhold

Share on facebook
Share on linkedin

Mountain Top er international markedsleder inden for udvikling og produktion af udstyr og accessoires til pickup-biler.

Som leverandør til bilindustrien er kvalitet og tid afgørende parametre for succes, og Mountain Top kan dokumentere en solid succes og har vækstambitioner. Mountain Top er ordreproducerende og kendt for en høj kvalitet og præcision i leveringen. Vore samarbejdspartnere og kunder er bilproducenterne Ford, VW, Toyota, Nissan m.fl. Som vores kunder arbejder vi procesorienteret efter LEAN-principperne.

Dit ansvar bliver bl.a.:

  • Foretage fejlfinding og reparation af diverse produktionsmaskiner (CNC, robot- og specialmaskiner)
  • Udføre vedligehold på maskinparken
  • Registrere vedligehold i vores kvalitetssystem
  • Udførelse af diverse facility-opgaver

Du bliver en del af et fagligt kompetent team på tre og vil referere til en af vores Teamledere i Produktionen.

Stillingen er 37 timer på daghold eller 34 timer på aftenhold. Arbejdstiderne på daghold er mandag til torsdag kl.07:00-15:45 samt fredag kl. 07:00-12:00 eller aftenhold på 4-dags uge mandag til torsdag kl. 15.45 – 01.00. Oplæring vil foregå i dagtimerne. Der vil også være mulighed for at indgå i en tilkaldeordning i weekenderne.

Vi er ca. 165 ansatte med hovedkvarter og fabrik i Frederikssund, fabrik i Thailand og USA og kontor i Australien.

Kvalifikationer

Du har en relevant faglig uddannelse som industritekniker, elektriker, automatiktekniker, maskinarbejder eller har tilsvarende uddannelse eller erfaring. Du er struktureret og kan holde flere bolde i luften samtidig, og du kan holde hovedet koldt i pressede situationer.

Du har erfaring med produktion, reparation og fejlfinding af maskiner.

Du er god til at formulere dig skriftligt såvel på dansk som engelsk og er vant til at bruge en PC i din dagligdag.

Du er vant til at læse tegninger og el-diagrammer.

Da vi arbejder i et lille team, er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og er engageret i dit arbejde. Samarbejde er vigtigt, men det er lige så vigtigt, at du arbejder selvstændigt, er proaktiv og trives med at påtage dig ansvar. Da vi kører efter 5S-principper er orden/ryddelighed et must.

Tiltrædelse:

Stillingen ønskes besat snarest, men vi venter selvfølgelig på den rette medarbejder.

Ansøgningsfrist:

Vi inviterer relevante kandidater til samtale efter sommerferien (tidligst uge 33), men send gerne din ansøgning i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Interesseret i at høre mere?

Du er velkommen til at kontakte Teamleder Ole Jørgensen +45 20 82 50 38 – [email protected] eller HR-chef Jeanette Hassel +45 28 27 03 41 – [email protected] for yderligere oplysninger om stillingen.

Need Help?

We find that a lot of product-related questions can be quickly answered with our FAQ. For other enquiries please try the search bar. You’re also welcome to send us a message – we’re glad to help.

Contact us