fbpx
Menu

Tekniker til vores testteam

Share on facebook
Share on linkedin

Mountain Top (Denmark) ApS er international markedsleder indenfor udvikling og produktion af udstyr og accessoires til pickup biler.

Som leverandør til bilindustrien er kvalitet og tid afgørende parametre for succes, og Mountain Top kan dokumentere en solid succes og har vækstambitioner. Mountain Top er ordreproducerende og kendt for en høj kvalitet og præcision i leveringen. Vore samarbejdspartnere og kunder er bilproducenterne Ford, Mercedes, VW, Toyota, Nissan m.fl. Som vores kunder arbejder vi procesorienteret efter LEAN-principperne.

Jobbet:

Som Tekniker i testteamet hos Mountain Top får du reference til Test Leader og bliver en del af et dynamisk team på 3 personer. Sammen med R&D har testafdelingen ansvaret for udførelse af test af mekanik såvel som elektronik.

Teamet holder til i vores testlokale på 600m2 og er kendetegnet ved et godt teamwork, engagement, systematisk tilgang, gensidig respekt og humor.

Vores testteam deltager i vores innovative produktudvikling med design feedback og test samt bygning af prototyper. De arbejder dagligt i tæt kontakt med R&D og PMO, som ligger i Danmark og Australien.

En stor del af jobbet, som test tekniker, vil være hands-on opgaver med udførelse og dokumentation af test og designtjek. Vores designs skal passe sammen med vores produktionssites, og derfor er det vigtigt at forstå produktionsprocesser, og hvordan design valideres op mod dette miljø.

Ud over de praktiske test vil din rolle ligeledes være at granske krav og testspecifikationer samt give tilbagemelding i form af testrapporter på engelsk og synliggøre særlige udfordringer.

Vi udfører test i vores værksted hos Mountain Top (Danmark), men laver også test hos eksterne leverandører og kunder. Eksempler på test kan være: produktlivscyklustest, fit-tjek, regntest, load-test, emballagetest, city crash-test og test af materialer. Vores testspecifikationer følger internationale standarder som fx ISO, ASTM og de krav vores OE-kunder stiller.

Du skal forvente, at der kan komme rejsedage til enten at udføre test hos leverandører, men også test hos vores kunder. Du skal være komfortabel med at have en faglig dialog med leverandør og vores krævende kunder i en international kontekst.

Den rette profil:

  • Du har en teknisk funderet baggrund og gerne som mekaniker eller ingeniør
  • Du har tidligere erfaring med udførelse af test
  • Du skal have hænderne skruet godt på og er ikke bleg for at tage fat på den praktiske del
  • Du har mekanisk såvel som elektrisk kendskab indenfor automobilsystemer. Ligeledes har du øje for detaljen
  • Du har godt kendskab til materialer og deres egenskaber
  • Du har erfaring med at arbejde med standarder og lovkrav gerne indenfor produktion i automobilbranchen
  • Du skal kunne lave opsætning af mekaniske og programstyrede test
  • Du kan dokumentere test i rapporter, som anvendes til dokumentation over for vores kunder
  • Du er god til at kommunikere dit designfeedback og giver gerne konstruktiv kritik
  • Det er en fordel med truckkørekort, men ikke et krav
  • Du har kørekort til bil
  • Det vil være en fordel at du kan benytte Solid Works til design af opstillinger
  • Du er vant til at bruge Microsoft Excel, Word og Power Point

I jobbet får du en bred international kontaktflade, og du skal derfor beherske engelsk i skrift og tale på højt niveau.

Interesseret i at høre mere?

Du er velkommen til at kontakte CTO, Martin Strassner på tlf.: + 45 6021 8301 eller HR-chef Jeanette Hassel +45 2827 0341 for yderligere oplysninger om stillingen.

Send dit CV og ansøgning til [email protected] 

Need Help?

We find that a lot of product-related questions can be quickly answered with our FAQ. For other enquiries please try the search bar. You’re also welcome to send us a message – we’re glad to help.

Contact us